main menu
Krebshusalleen
Seværdigheder
Krebshusalleen
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Frederik d. V (1723-1766) besluttede i 1761, at der skulle anlægges nye hovedveje i alle landets provinser til ?glæde for agerdyrkerne, handelens og den indre samfærdsels fremme som til bekvemmelighed for de rejsende?. Dette blev starten til etablering af et omfattende vejnet i Danmark.

Krebshusalléen: Frederik d. V (1723-1766) besluttede i 1761 at der skulle anlæg-ges nye hovedveje i alle landets provinser til ”glæde for agerdyrkerne, handelens og den indre samfærdsels fremme som til bekvemme-lighed for de rejsende”.

Udenrigsminister Bernstorff (1735-1797) forhandlede derfor med Frankrig om at få vejingeniører sendt til Danmark og i 1764 kom vejingeniør Jean Marmillod (1720-1786) til Danmark og blev udnævnt til ”Ober-Wey-Inspekteur”. Den første vej gik fra København til Fredensborg og var færdig i 1776. Herefter begyndte man på strækningen fra Roskilde til København. I 1778 blev der nedsat en vejkommission, der skulle have ”bestyrelsen over det ganske vejvæsen i Danmark”.Der blev givet en række retningslinjer for, hvordan de nye veje skulle anlægges og vedligeholdes. Vejene skulle anlægges i lige linjer så vidt det kunne lade sig gøre. Hovedlandevejene (chausseerne) skulle normalt have en bredde på 20 alen (12,6m). Alle vejene skulle have brede og dybe grøfter ved siderne, således at vandet let kunne komme væk. De broer der skulle bygges skulle alle være af sten og være 12 alen (7,7m) brede. Hvor vejene skulle passere søer og dæmninger, skulle der opsættes et parapet (mur) af kampesten, eller der skulle plantes træer i stedet for trærækværk. Selve arbejdet blev udført af bønderne i de egne, som vejene skulle føres igennem.

I 1779 tog man fat på anlægsarbejdet fra Roskilde til Korsør, og i 1791 var vejen færdig. Ved Krebshuset blev der anlagt en runding. Her blev varer eller post der skulle ind til Sorø By omlade. Resterne af rundingen ses endnu. Langs hovedlandevejene skulle der opstilles milepæle (1 mil = 7,5 km) og de skulle være monumentale. Helmile-pæle skulle være høje statelige obelisker, forsynet med kongens navnetræk og den kongelige krone i højt relief. Halvmilepæle lidt mindre men af samme udseende. De skulle helst være af norsk marmor, men hvis det blev for dyrt, måtte man anvende kampesten.
Læs videre på DMN Sorøs hjemmeside.
http://soroe.dn.dk/naturen-i-soroe/fredninger/krebshusall%C3%A9en-krebshusrundingen-og-krebshuset/

Krebshusalléen, Krebshusrundingen og Krebshuset
Krebshusfolder
Roter din telefon