main menu
Vis vej til ruten
Vejvisning
Shelter 1 af 3.
Bemærk at de 3 sheltere bookes seperat.
Plads til 3-4 personer. Adresse: Vingstedvej 58, 7182 Bredsten
Shelterpladsen ligger tæt ved Vingsted Mølle. Her er der også adgang til toilet og vand. Husk at efterlad toiletterne i samme stand som du selv vil opleve dem.
Der er i alt 3 sheltere, hvor 2 af dem kan rumme 3-4 personer og det tredje har plads til 6-8 personer. På pladsen finder man også 2 bålpladser med grillrist og bord/bænke sæt. Der er ikke brænde på pladsen, så det skal medbringes.
Shelterne ligger ud til Vejle Å, hvor man kan finde kanobro/ophalerplads, og har man fisketegn, kan man fiske gratis på en strækning af Vejle Å (se). Dog må der ikke fiskes ved undervandskassen og i perioden fra 1. november til 31. marts, hvor havørreden er fredet. Fra undervandskassen og plaskeområdet kan man til gengæld komme tæt på det vilde liv i åen.
Hvis man er mere til en gåtur end en plasketur, ligger den populære Bindeballesti ca. 100 meter fra shelterpladsen.

OBS. Da pladsen ligger tæt på Vingsted Mølle, kan larm opstå i forbindelse med udlejning af festlokaler der.
Roter din telefon