main menu
Museet For Religiøs Kunst
Seværdigheder
Museet for Religiøs Kunst
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Museet for Religiøs Kunst er placeret nær Lemvig havn med en enestående udsigt over Lemvig by og fjorden. Kunstmuseet huser en kunstsamling med værker fra det 20. og 21. århundrede, som er udført i en religiøs sammenhæng eller med et eksistentielt udgangspunkt. Herunder en sjælden samling af den franske ekspressionist Georges Rouault?s originalværker.

At der i dag ligger et kunstmuseum i Lemvig, der som sit særlige område har den religiøse kunst, udspringer af den store udsmykning af Lemvig kirke, som billedkunstneren Bodil Kaalund udførte 1976-81. Kunstnerens samarbejde med befolkningen på egnen førte til mange samtaler om kunstens væsen og om dens rolle og forhold til kirke og religion.Hvert år viser museet 3 særudstillinger, som på forskellig vis undersøger eller præsenterer forholdet mellem kunst og religion. Udstillingerne strækker sig primært i tid fra det moderne gennembrud til den nyeste samtidskunst. Museets café tilbyder hjemmelavet kage, kaffe og i sommerhalvåret en tapastallerken af gode, lokale råvarer.

Samlingen På museet kan du se "Bodil Kaalund Samlingen" hvoraf grundstammen udgøres af de 159 originale bibelillustrationer, som kunstneren udførte i årene 1984-91 til Bibelselskabets udgivelse af den nyoversatte Bibel fra 1992. De enkelte illustrationer måler 53 x 42,5 cm og er udført som akvarel over litografi. I samlingen findes også en række forarbejder til illustrationerne foruden enkelte, der ikke kom med i Bibelen.  Derudover råder museet over "Den Østgrønlandske samling" og "Rouault samlingen". Under store og pladskrævende temaudstillinger skal det understreges, at Museets faste samling og Bodil Kaalund Samlingen kan være smalt repræsenteret. 

Om museumslederen og Museet for Religiøs Kunst Museet for Religiøs Kunst ledes af mag.art. Gerd Rathje, der tiltrådte i 2007. Hun er uddannet kunsthistoriker fra Københavns Universitet og Univerity of California i Los Angeles. Over et år arrangerer Gerd Rathje sammen med sine kolleger 3-4 særudstillinger af international standard, og de trækker gæster fra både hele Danmark og udlandet.

Museet drives i dag med relativt få fastansatte og ca. 70 frivillige og enthusiastiske medarbejdere, som sammen skaber de fine udstillinger i museet, der blev bygget i 1994. I 1998 og 2006 blev museet udvidet en del, og det muliggjorde bl.a. større udstillinger.

Museet for Religiøs Kunst
Strandvejen 13
7620 Lemvig
97810371
Roter din telefon