main menu
Brøndehøje Skanse
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Busene Have ligger på sydøst-spidsen af Møn ca. 4 km. øst for Klintholm Havn. Fra Klintholm Havn køres der østover ad Kraneledvej til T-krydset 1,4 km. øst for Kraneled, hvor der svinges til højre ad Busenevej. Følg vejen i dens forlængelse "Hampelandsvej" helt frem gennem Busene Have-skov ved kysten til den afsluttende P.-plads i skovens vestside. Ca. 30 m. nordvest for P.-pladsen findes en stende hvor indhegningen for det afgræssende kvæg på området kan passeres. Herfra følges stien langs skovkanten mod kysten mod vest og videre udenfor indhegningen yderligere ca. 120 mod vest frem til skansen

Det lille men meget smukke skovområde "Busende Have" ud til sydkysten af Møns Klint er usædvanlig rigt på fortidsminder og historie. Som besøgende gribes man hurtigt af stedets helt specielle stemning og enestående natur.
I kraft af skovens forseglende og beskyttende virkning er mere end 10 gravhøje, en bautasten og to langdysser bevaret til i dag - modsat situationen på det omgivende åbne land, hvor de fleste fortidslevn forlængst er forsvundet i kraft af opdyrkningen. I kanten af skoven mod vest ligger den store skanse "Brøndehøje Skanse".

På dette idylliske og maleriske sted på Østmøn lå tidligere også fiskerlejet Brøndehøje. Stedet (Bryndhøe) nævnes første gang i år 1250 og blev senere i 1541 listet som blandt Danmarks fire vigtigeste sildemarkeder. Fiskerlejet stod i tæt forbindelse med Lybækkernes Østersøhandel og bragte stor velstand til Møn. Med sildefiskeriet stagnation mod slutningen af 1500-tallet mistede bebyggelsen dog gradvist sin funktion - og under en voldsom storm d. 1. februar 1625 forsvandt hele fiskerlejet og dens befolkning i havet. Fiskerlejet siges at have haft flere toetagers bindingsværkhuse samt egen kongelig tolder, og helt frem til forrige århundreder fortælles det, at man ved lavvande stadig kunne se stolper i havet fra bebyggelsen.

Roter din telefon