main menu
Gåsetårnet
Seværdigheder
Valdemar Atterdags Gåsetårn
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Gåsetårnet er bygget under Valdemar Atterdag i 1360erne. Tårnet har navn efter den guldgås, som Valdemar Atterdag efter sigende skulle have kronet tårnet med. Gåsen var et sindsbillede på Hansestæderne, Valdemar Atterdags hovedfjende. Han omtalte dem som en flok farligt skræppende, men ellers ufarlige gæs.

Den eneste fuldt bevarede bygning i Vordingborg er Gåsetårnet, det største af Valdemar Atterdags 9 hovedtårne på borgen.Tårnet har sit navn efter en guldgås, som Valdemar Atterdag efter sigende skulle have kronet tårnet med. Gåsen var et sindbillede på Hansestæderne, Valdemar Atterdags hovedfjende. Han omtalte dem som en flok farligt skræppende, men ellers ufarlige gæs. Gåsetårnet er efter traditionen opført efter 1364.Den forgyldte gås, der knejser på spiret, er sat op i 1871. Den gås, som Valdemar Atterdag kronede tårnet med, var snarest en vindfløj af rent guld. Guldet stammede fra en løsesum, som Hansestæderne betalte for at få frigivet krigsfanger efter en mislykket belejring af Helsingborg i 1362.Amtsforvalter Rejersens enke forærede Gåsetårnet til det offentliges "Nytte, Brug og Eie" den 24. december 1808. Dermed blev tårnet det første, fredede fortidsminde i Danmark.Kobberspiret er sat på tårnet i forbindelse med en større restaurering i 1871. På gamle billeder har tårnet et tegltag. Det er mest sandsynligt, at tårnet, i middelalderen, øverst havde en flad platform. Herfra kunne der opereres frit med armbrøst eller krigsmaskiner bag brystværnets 11 skydeskår, der dengang kunne lukkes til med træskodder.De mægtige mure i det stærke fæstningstårn skulle kunne modstå de store stenkugler fra datidens kastemaskiner. Murene er øverst kun 75 cm tykke, men ved foden er de ca. 3,5 m tykke på den side, der vender bort fra borgen.Fæstningstårnets mure er 26 m høje. Fra platformen øverst var det umuligt at forsvare sig, hvis fjenden var trængt helt frem til borgens ringmure. Derfor er der en dør 10 m oppe på den side af tårnet, der vender ud mod voldgraven. Døren er i dag muret til, men i middelalderen førte den formodentlig ud til et trægalleri, der svarer til det på Ormetårnet. Herfra kunne bueskytter skyde ned langs ringmurene på begge sider af tårnet.Tårnets oprindelige indgangsdør ses i højde med ringmurens vægtergang ca. 6 m over jorden. Formodentlig har en træbro forbundet vægtergang og tårndør. Den nuværende indgangsdør blev sat ind i tårnet i 1821-22, da det blev sat i stand og åbnet for besøgende.Tårnet er smykket med et rudemønster af sortbrændte munkesten. Lignende mønstre findes på adskillige af Nordeuropas teglbyggede borge. Det er diskuteret, om der ligger en dybere mening bag disse mønstre - er det værgetegn, værdighedstegn eller lignende? Men indtil dato ser det ud til, at de udelukkende skulle få bygningerne til at se smukke ud. De er altid placeret meget synligt.En mørtelstribe på nordsiden af tårnet antyder, at her har stået et hus. Der er imidlertid ingen efterretninger om det og heller ingen billeder, der viser, hvad det har været for et hus, eller hvornår det er fra. 

Roter din telefon