main menu
Helsingørs Grønne Vestkile
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Den største del af fredningen Helsingørs Grønne Vestkile ligger syd for Esrumvej ned til Løvdalsvej, og mellem Klostermosevej og Teglstrup Hegn. Området ejes af Helsingør kommune og er frit tilgængeligt året rundt for fodgængere. Dyreholderen er Lars Wichmand.

Der er store naturoplevelser i det kuperede område med mange småsøer og moser og levende hegn. Fredningen er hegnet ind og der er 8 klaplåger i hegnet, se stikortet. 3 af dem fører videre til skoven, Teglstrup Hegn.
Ved indgangen ved Pindemosegård fra Klostermosevej er der 2 borde-bænkesæt, det ene under halvtag. Her kan man nyde sin madpakke. Husk at tage affaldet med igen.

Der går køer med kalve og græsser året rundt. De er fredelige, men lad være med at fodre eller komme imellem en ko og dens kalv. En gang om året vil der være en tyr i en selvstændig lille indhegning op mod skoven i det nordlige hjørne. Køerne lukkes ind til ham på skift.

Lars Wichmand
Klostermosevej 200
3000 Helsingør
+45 23 48 48 17
Roter din telefon