main menu
Ladby Skov
Seværdigheder
De visne burrer er mad til stillitsen
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Skoven består mest af eg og bøg iblandet en stor variation af buske. Den er plantet i 2013-14. Sanglærke og agerhøne kan ses og høres mange steder. Her er også tårnfalken, der går på jagt efter mus. På de mange burrer kan stillitsen ses. Om foråret vokser her følfod, agerkål og lugtløs kamille.

Skoven består mest af bøg og eg, men der er også plantet andre træer ind som f.eks. narv. Her er også mange buske i form af hvidtjørn, hyld, hassel, rød kornel m.fl. Skoven er plantet i 2013-14. Udover skoven er der også flere overdrev. Toppen af bakken Egebjerg holdes fri for træer og afgræsses. 

I området høres sanglærken almindeligt, mens den hænger i sin sangflugt under himmelhvælvet. Agerhønen kan pludseligt flyve op på tæt hold. De har en hurtig "jip-jip-jip-jip-jip", når det sker. De skal bare hurtigt op - og så svæver de væk for resten. De kan på forårs- og sommeraftner også høres med deres territoriekald, der nærmest lyder som når sten slås sammen. 

I området ses også tårnfalken jage efter mus. Den står på stive vinger over græsfællederne. Den er specialist i markmus. Når den fanger en, fjerner den tarmene med den ildelugtende galdeblære, inden den sluger musen. Den yngler typisk i gamle kragereder, da den ikke selv kan bygge en rede. Og ja så også i særlige redekasser og i kirketårne, hvis de er åbne.

De levende hegn er med mange slåen - og langs dem vokser mange burrer. De har modhager, som kan sidde fast i tøjet eller i pelsen på dyr. Stillitsen er specialist i at spise frøene - og kan åbenbart komme til uden at stikke sig. Stillitsen siger selv sit navn eller noget, der ligner: "stilit - stilit". De er meget farverige med rød, hvid, brun og sort fjerdragt. 

I hegnene kan også høres gulvspurven med sin sang tælle til 7, hvor de første 6 toner er stigende og den sidste faldende. Hannerne er stærk gule på brystet. Deres farvetegning er forskellig fra individ til individ, hvorfor de kan kendes fra hinanden. De spiser også frø. Ligesom tornirisk og grønirsk, der også findes i området, gør det.

Følfoden lyser med sin gule blomst op om foråret. Først når blomsten er afblomstret kommer op de grønne blade med omrids som et fodaftryk af et føl. De samler næring til næste års blomster. Han kan også ses den vilde agerkål med sine mørkegrønne blade og tætte gule blomster. Bladene kan bruges i madlavning. Den lugtløse kammille er her også, men kan desværre ikke bruges til te.

Roter din telefon