main menu
Engen vest for Rønnebæksholm
Seværdigheder
Klokkefrø, der kvækker (Foto: Peer Ravn, Amphi Consult)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Engen var i tidligere tider en gammel møllesø, som Rønnebæk Å leverede vand til. I dag afgræsses engen. Den rummer en sø med klokkefrøer. Klokkefrøerne er udsat, og bestanden bidrager til at sikre arten. På engen yngler viben, der ses i terriotorieflugt med sine brede vinger.

Engen var i tidligere tider en møllesø, som Rønnebæk Å leverede vand til.  I begyndelsen af 1500-tallet var her både en vandmølle til produktion af krudt og til olie (formentligt hørfrø). I slutningen af 1500-tallet blev de erstattet af en vandmølle. Ny Præstøvej skærer det gamle mølledige over. Diget indgår i den nuværende Præstøvej over for Rønnebæksholm. Her lå også den seneste vandmølle.

Engen afgræsses og rummer en sø med klokkefrøer. Klokkefrøerne er udsat og bidrager til at sikre bestanden, der har været truet af uddøden på sine oprindelige forekomst Enø. De kvækker i maj-juni og har en lyd, der kan sammenlignes med fjerne kirkeklokker heraf navnet.

Klokkefrøen opholder sig hele sommeren i sit vandhul. De er giftige og har stærke advarselsfarver på undersiden, som de kan blotte, hvis de føler sig truet. Det gule og sorte mønster er for hvert individ unikt, hvorfor de ved undersøgelser fra år til år kan genkendes som individer.

På engen yngler viben, der ses i territorieflugt med sine brede vinger - og høje "wiiiee". Grågæs kan også ses græsse på engene.

Roter din telefon