main menu
Fruens Plantage
Seværdigheder
En sti fører fra nord ind til Fruens Plantage
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Under Skoven Fruens Plantage skjules Danmarks mægtigste ås. Den hæver sig 30 m over terræn og er ca. 300 m bred. Under isen afsmeltning for 15.000 år siden, dannedes der i isen en bred sprække, hvor smeltevand løb mod nordvest. Da isen smeltede bort stod tilbage aflejeret sten, grus og sand.

Under Fruens Plantage skjules Danmarks mægtigste ås. Den hæver sig knap 30 m over det omgivende terræn og er ca. 300 m bred. Der er tale om en såkaldt kanalås også kaldet en planås. Under isen afsmeltning for 15.000 år siden, dannedes der i isen en bred sprække, hvor smeltevand løb mod nordvest. Selve ismassen lå mod sydøst og var 1-2 km høj. Da isen smeltede bort stod tilbage alt det aflejrede materiale i form af sten, grus og sand, som isen og siden smeltevandet havde ført med sig og aflejret i kanalen i isen. 

Et gammelt sagn siger, at åsen stammer fra en trold, der blev træt af at høre kirkeklokkerne i Næstved. Han fyldte derfor en sæk med sand og drog mod byen. Undervejs gjorde han holdt ved en kro. En nisse så sit snit til at klippe hul på sækken. Sandet gled derfor gradvist ud af sækken og dannede åsen. Lige inden at trolden nåede frem var sækken tom. Derfor står kirkerne der stadigvæk i Næstved.

Store dele af åsen er blevet udnyttet til grusgravning og er dermed gravet væk. Men ved Fruens Plantage er åsen bevaret gennem en fredning tilbage fra 1940. Fredningen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening og støttet af Geologisk Museum og Danmarks Geologiske Undersøgelser. Den daværende ejer på Rønnebækholms Gods var imod, men kunne kun få en erstatning på 10.000 kr., da åsen var med fredsskovspligt.

Åsen var ind til midt i 1800-tallet et græsningsområde for borgerne i Næstved. De ejede ikke åsen, men havde ret til græsningen. Åsen var den gang et overdrev og hele åsens kontur må tydeligt have stået frem. Derfor også stednavnet Bendts Hoved, der var den nordvestlige formation af åsen. 

I dag er åsens konturer dækket helt af skov og kan kun anes efter løvfaldet. På toppen af åsen er især plantet skovfyr og ædelgran. Men her er også bøg, birk, ask, eg og gran i en skøn blanding. Sine steder har kaprifolien godt fat. Den er vores eneste lian - og kan klemme unge træer så meget, at de får proptrækkerform.

I skoven flyver i det tidlige forår den hvid-orange sommerfugl Aurora. Den lægger sine æg på løgkarse. Den store kejserkåbe - en perlemorssommerfugl - kan også ses svæve afsted. Den sætter sig gerne på brombær og suger honning.

Den store flagspætte hakker efter larver i træerne - og kan om foråret høres tromme sin "territoriesang" med en død gren til at give resonans. Her er også spætmejser og træløber, der kan ses kravle på træernes stammer. Spætmejsen endda med hovedet nedad. Flokke af mejser søger føde i vinterhalvåret. Og når det bliver forår bliver de territoriehævdende. Sortmejse, sumpmejse, blåmejse, musvit og halemejse er blandt dem. 

Egernet hører til i træernes kroner - og spiser grankoglernes frø. På skovbunden kan den finde på at spise småsvampe. Ellers er det også hasselnøder, der hører til menuen. Den bygger runde redder og har gerne flere at vælge imellem. 

Roter din telefon