main menu
Even og Evegrøften
Seværdigheder
En sti går langs kanten af ådalen.
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
I bunden af ådalen Even løber Evegrøften. Oprindeligt løb vandløbet ud på Ydernæs og udmundede lige vest for Susåens tidligere udløb ved Appenæs. Navnet Even er beslægtet med eve, der betegner opskyllet tang, der ligger og rådner på stranden. Lige fra stenalderen til bronze- og jernalderen har der boet mennesker her. De første spor er fra Ertebølletidens jægere og fiskere.

I bunden af ådalen Even løber Evegrøften. Oprindeligt løb vandløbet ud på Ydernæs og udmundede lige vest for Susåens tidligere udløb ved Appenæs. Kanalen ind til Næstved Havn, der blev åbnet i 1938, skærer nu vandløbet over. I dag pumpes Evegrøftens vand ud i kanalen. Pumpen står stille i vinterhalvåret, hvorfor ådalen kan blive til en stor sø. 

Navnet Even er beslægtet med eve, der betegner opskyllet tang, der ligger og rådner på stranden. Tang kan ofte give mulighed for næring til strandplanter. Det menes, at navnet Even oprindeligt er blevet brugt om området ved Evegrøftens udløb i Dybsø Fjord. Navnet Even er så siden kommet til at omfatte hele området (Kilde: Danmarks Stednavne). 

I området er der fundet spor fra Ertebølletiden på overgangen fra jægerstenalder til bondestenalder for 5.400 f. Kr. til 4.800 f. Kr.. Der er især i form af flinteredskaber. Hele Dybsø Fjord-området er usædvanligt rigt på fund fra den tid. I ådalen er der også spor fra bronzealder og fra yngre jernalder. Derfor er den sydlige del udlagt som kulturarvsområde. Flere bopladser her ligget i området. Det gælder også øst for omfartsvejen.

Roter din telefon