main menu
Kilder i Vrangeskov
Seværdigheder
Elfenbens-Padderok
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Fra undergrunden pibler vandet frem fra skrænterne i Vrangeskov. De er nemlig fyldt med kilder, små bække og vådområder. Skrænterne ved Haraldsted Sø er nordsiden af en gammel tunneldal, som blev skabt i den seneste istid. En stor bestand af Danmarks største padderok-art Elfenbens-Padderok vokser ved kilderne.

Skrænterne ved Haraldsted Sø er nordsiden af en gammel tunneldal, som blev skabt i den seneste istid. Og fra undergrunden pibler vandet stadig frem.

Nede for traktørstedet ved søbredden kan du stadig i dag se, hvor en af kilder kom frem fra skrænten. Der er stadig i dag en stensætning, hvor kildens vand kom ud. I gamle dage blev kilden passet af en kildekone, som det var skik mange steder. Kildekonerne solgte ofte vand, der måske blev anset som helligt eller helbredende, eller en form for snaps til herrerne og saftevand til børnene.

Går du på Ringsted Oplevelsessti gennem Vrangeskov, kan du se mange af de små bække og vådområder, der findes i skoven. Og du kan gå tørskoet over dem alle, da der er lavet træbroer over de våde områder.

En stor bestand af Danmarks største padderok-art Elfenbens-Padderok vokser ved kilderne.

 

 

 

Roter din telefon