main menu
Bronzealderhøjene
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Her fra toppen af Lien ligger en række af gravhøje. Som så mange andre steder i Danmark begravede bronzealderfolket her sine døde, højt placeret i landskabet med vid udsigt over vidderne. Her var mindet om de døde altid nærværende, hvor end man færdedes.

Byggeriet af de store gravhøje kulminerede i den sidste halvdel af det andet årtusinde og flere tusinder af gravhøje blev rejst i løbet af nogle få århundreder. Vi kender i dag henved 20.000 gravhøje fra Danmark, og de fleste ser vi i det vestlige Danmark. Sådan var det næppe i bronzealderen. Den intensive landbrugsudnyttelse på de frugtbare østdanske jorder har med stor sandsynlighed kostet mange gravhøje livet.

Mange steder i landet – også langs Hærvejen – slår rækker af gravhøje følgeskab med tidligere tiders færdselsstrøg. Her lå de højt og tørt placeret i landskabet væk fra fugtige sænkninger. Og havde man brug for det, kunne højene bruges som pejlemærker på lang afstand.

Roter din telefon