main menu
Svinkløv Plantage
Seværdigheder
Udsigt fra Grønnestrand over plantagen. Foto: Jens Kirkeby
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Svinkløv Plantage blev anlagt i årene 1884-1910 for at modvirke den sandflugt, som Hanherred var så plaget af. Plantagen er kendt for sit afvekslende skovbillede - her veksler vi mellem klitheder og lave forblæste bjergfyr og frodige kløfter som i Kaprifoliedalen og Faldet.

Hvor tidligere tiders flyvesand ikke har lejret sig for tykt over den mere næringsrige undergrund, står også højstammet granskov. I den sydlige del af palntagen står stadig nogle få af oprindeligt plantede sitkagraner, der med deres mere end 100 år på bagen, nu er over 35 meter høje.

I mostæpperne i granbevoksningerne, kan man i juli være heldig at finde de små sjældne orkideer hjertebladet fliglæbe og knærod. De er undseelige, og man skal se godt efter de små bitte blomster.

Rådyr ser man ofte herude, enkelte krondyr og også flokke af dådyr. Det rige fugleliv rummer også skovhornugle, stor hornugle, duehøg, natravn og ravn.

Kilde: Svinkløv og Kollerup Plantager, Naturstyrelsen.

 

Roter din telefon