main menu
Husby Hole
Seværdigheder
Husby Hole. Foto: Jens Kirkeby
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Stednavnet "Husby" stammer tilbage fra vikingetiden, mens "Hole" betyder hulning eller hulvej. Og det smukke Husby Hole emmer da også af historie, når man kommer vandrende en sommerdag gennem de dybe hulvejes spor og frem for sig ser gravhøjene trone i landskabet.

Men Husby Hole er meget mere end velbevarede fortidsminder. Her stod ifølge traditionen 1441 to slag i bøndernes opgør mod datidens altdominerende adelsvælde. Flere andre steder i landet var små oprør blevet slået ned. I første omgang vandt bondehæren slaget ved Skt. Jørgensbjerg og afbrændte flere af Han Herreds adelsgårde. Men i det næste slag, der stod i juni, blev bønderne nedkæmpet og oprørslederen Henrik Tagesen blev henrettet;

Bondehæren opstillede en vognport af deres tremmevogne og hvad de havde til rådighed. Stillingen var dog svær. Trods bøndernes overtal på 3.-4.000 mand, var de få hundrede af adelens folk svært bevæbnede. Hertugerne overtalte nu nogle af bondehærens fæstebønder fra Mors og Thy til at rømme området. Det skabte en åbning i bondehærens fæstning, som modstanderne ikke var sen til at udnytte. Størstedelen af bondehæren blev nedhugget på stedet, ingen vendte sig til flugt. Som kilderne fortæller om de trofaste almuefolk, der kæmpede med åben pande for deres sag:

"Alle faldne bar sår på forsiden af deres legeme" og "Vendelboernes børn begræd i vuggen dette nederlag, og markerne lå længe udyrkede hen." I følge kilderne havde bønderne tab på ca. 1.800 mand, mens hertugen mistede 600 mand.

Kilde: www. helhedsplan.jammerbugt.dk/dk/rammer/vest/skerping/

Arkæologiske fund viser, at der er hold i historien om stedet. Ved Skt. Jørgensbjerg havde en landmand i mange år pløjet menneskeknogler op i sin mark. Stedet blev undersøgt nærmere og i 1964 udgravede man en massegrav – sandsynligvis de jordiske rester af de oprørske bønder.

Roter din telefon