main menu
Svenstrup Kirke
Seværdigheder
Mindesten for Skipper Clement. Foto: Jens Kirkeby
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Svenstrup Kirke er opført omkring år 1200, og viet til Sankt Morten.

Døbefonten, som er lige så gammel som kirken, er noget ganske særligt. Den er speciel på grund af sin ottekantede facon, men også på grund af de motiver der er hugget ind i den, de findes ikke magen til på andre døbefonte.

Motiverne fortæller historien om det godes kamp mod det onde. Frelseren Kristus ses som korslammet sammen med evangelisterne. De onde kræfter er afbildet som sagnfigurer: en havfrue og en kentaur med en slangestav i hånden.

Uden for kirken står en mindesten for Skipper Clement der, den 16. oktober 1534, sejrede over adelshæren i nærheden af Svenstrup Kirke. Det lykkedes Skipper Clements bondehær at lokke de tunge ryttere væk fra Hærvejen og ud i kæret, hvor de sad fast og var et let offer for bøndernes leer og hakker. Kongens hævn var grusom. Kun 2 måneder senere indtog kongens hærfører Johan Rantzau Aalborg. 2000 bønder blev nedslagtet og byen blev plyndret.

Stenen er rejst af borgere i Svenstrup i 1924.

Roter din telefon