main menu
Nymøllebæk og broen
Seværdigheder
Kvadestensbroen ved Nymølle Bæk. Foto Jens Kirkeby
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Ad den flotte gamle kvaderstensbro, kunne man komme tørskoet over bækken før i tiden. Broen er bygget efter 1600-tallet, det præcise årstal kendes ikke. Nymølle Bæk-området er et af Vendsyssels allersmukkeste naturområder. Bækken har sit udspring i Jyske Ås og løber videre i dybe dale tæt ved grundvandspejlet.

Overalt i området pibler og siver grundvandet frem og tilfører bækken store mængder rent og køligt vand. Bækken er fri for forurening, og her kan du finde sjældne vandløbsdyr og insekter, som kun lever, hvor vandet er helt rent.

Går man en tur langs bækken, kan man se mange små ørreder, som lynhurtigt flygter af sted i det klare vand.

Ved Nymølle Bæk findes flere naturtyper bl.a. bøgeskov, eng, hede, overdrev, vandløb, søer og ellesumpe. Ellesumpen er en næringsrig mose, hvor træerne står med rødderne i vand næsten hele året. Rødel er det eneste danske træ, der kan trives under så våde forhold.

Roter din telefon