main menu
Jyske Ã…s Historie
Seværdigheder
Mindestenen for Stagsted Hedehus. Foto: Jens Kirkeby
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
'Norden for lands lov og ret' - sådan beskrev man i folkemunde Jyske Ås og Vendsyssel i 1800-tallet. Udsagnet var ikke en hyggelig vittighed, men en bitter sandhed for mange lokale omkring Jyske Ås på en tid, hvor både røverbander og generel lovløshed hærgede.

Mindestenen for Stagsted fattighus er sat der, hvor 7 af egnens ellers ordentlige folk, i 1841 begik selvtægt og slog fire mennesker ihjel. Lovløsheden havde nået et punkt, hvor lokale beboerne blev terroriseret i en sådan grad, at det drev dem til selvtægt mod gerningsmændene. 

Mordene rystede hele landet, og fik Kong Christian VIII til at nedsætte en kommission, for at undersøge de nordenfjordske justitsforhold.

Kommissionen rejste tiltale mod 169 personer for tyveri, hæleri og andre ulovligheder, der ikke var blevet efterforsket i de forgangne år.

De 7 selvtægtsmænd blev dømt til døden, men fik siden dommen ændret til livsvarigt fæstningsarbejde. 1½ år efter dommen, kom kronprins Frederik VII forbi egnen, og slog et smut forbi det nu landskendte fattighus - Stagsted Hedehus, hvor mordene var begået. Da Frederik VII blev konge i 1848, valgte han at benåde de 7 selvtægts mænd. De fire hjemløse der blev slået ihjel fra fattighuset var: Klog-Maren, Klog-Christen, Klog-Lars og Skov-Christian. Deres navne er også at finde på mindestenen, men står bagpå stenen.

Se mindestenen for Stagsted Hedehus: Fortsæt nord på ad Endeltvej/Flauenskjoldvej. Et par 100 m op af Stagstedhedevej finder du stenen.

Roter din telefon