main menu
Jyske Ã…s
Seværdigheder
Jyske Ã…s. Foto: Jens Kirkeby
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Jyske Ås er et af Danmarks betydelige sammenhængende skovområder. 28 km lang og 2-5 km bred, slynger åsen sig, med sine dybe skove, gennem Vendsyssel. Flere bakketoppe ligger over 100 m over havet.

Jyske Ås er dannet i istiden af materiale, der er skubbet frem og op af en kæmpemæssig gletsjer. Hele terrænet er stærkt kuperet.

Jyske Ås lå som en bakket udfordring for Hærvejstrafikken i gamle dage her i den nordøstlige landsdel.

Men det var ikke kun terrænet, der skabte problemer for de rejsende. Mellem 1600-1700- tallet blev skovene på åsen nærmest udryddet af rovhugst og overgræsning. Tilbage lå den udpinte jord, hvor kun de fattige og udstødte boede.

Jyske Ås fik ry som et skummelt og farligt sted at passere; her kunne røvere ligge på lur, og kaste sig over de rejsende i åsens dybe slugter og hulveje. Alligevel tog mange rejsende chancen, for omvejen rundt om Jyske Ås var temmelig lang. I slutningen af  1800-tallet kulminerede ulovlighederne i en række mord, og Kong Christian VIII tog affære mod lovløsheden, hvorefter 120 personer blev dømt for tyveri, hæleri og andre ulovligheder.

Roter din telefon