main menu
RÃ¥dmandshaven
Seværdigheder
En bæk snor sig igennem skoven
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Rådmandshaven er en urørt skov med mange store gamle træer og skovbække. Skoven ligger langs Susåen. I skoven vokser mange avnbøg og narv, men også store ege og bøgetræer. Af buske bemærkes især de mange hæg. Der er mange stier i skoven, som er lidt af åndehul midt byen.

 

Rådmandshaven er en af de ”haver” i Herlufsholms skov, hvor byens rådmænd havde deres kvæg på græs. Dele af skoven blev simpelthen hegnet som "haver" til græsning for heste, køer og får: Kohaven, Lammehaven og altså også "Rådmændenes Have" minder endnu om denne brug. Græsning fortsatte på engene i østsiden og langs åen til omkring 1960.

Skovene har været drevet ekstensivt blot med plukhugst de sidste 200 år. De sidste græsninger og hugst af gærdsel til hegn ophørte for bare 70 år siden. I 1947 blev den sydligste del fredet og i 1997 blev skovene på begge sider af Susåen udlagt som urørt skov. Fredningen som urørt skov medfører, at der ikke foretages nogen forstlig drift. Området skal udvikle sig helt frit på naturens egne præmisser, og f.eks. skal væltede træer blive liggende urørt. I et sådant miljø er der en mangfoldighed af planter og dyr. Den ældste skov mod syd er utvivlsomt selvsået naturskov. Det er en meget særpræget skov med mange ask og en værdifuld bestand af hæg også kaldet majtræ. De mange faldne træer giver især et rigt liv af svampe og insekter.

I et mindre parti af skoven mod øst er der dog fortsat skovdrift. Her er også en meget interessant samling af nåletræer fra hele verden, et Pinetum. Langs åen er der ellesumpe og tilgroede enge.

Selve åen har også et rigt liv med bl.a. brudelys, pilblad og mange arter vandaks. Vandet er nu så rent, at der er ørreder i åen igen. De begyndte at gå op for at yngle, da spærringen ved Slusehuset blev erstattet med et stryg for en del år siden. Åen og den urørte skov er et EU-habitatområde.

 

OBS: Vær venligst opmærksom på, at der i den urørte skov kan være en øget risiko for nedfaldne grene og væltede træer, især ved blæsevejr og snetryk.

 

Roter din telefon