main menu
Sludstrup
Seværdigheder
Sludstrup Kirke set fra Landevejen
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Sludstrup er en af Hashøj Kommunes mange bevaringsværdige landsbyer. Det bemærkelsesværdige er at 10 ud af 11 gårde / huse omkring kirken har den samme placering som de huse / gårde der lå i landsbyen i 1769.

Sludstrup sogn er beliggende i den nordlige del af Hashøj Kommune. Landskabet omkring Sludstrup er præget af Harrested Å, der løber gennem en fladbundet dal, skabt af datidens mange kildevæld. Nord for landsbyen Sludstrup ligger områdets eneste "skov", som ejeren af Falkensten har plantet i en nedlagt grusgrav. I skoven ligger Skt. Brøsi’s kilde, der helt op til vores tid har været meget besøgt.

Bynavnet Sludstrup kommer af "Sludstorp", som var byens navn i 1265. Første led Slud- er muligvis dannet af en mands navn eller tilnavn. Det hed på olddansk Slút, og er beslægtet med det oldnorske ord slúta, der betyder hælde.

2. led – strup førhen torp – hedder på olddansk "thorp", og er formodentlig beslægtet med det latinske trabs, som betyder bjælke. Ordet torp eller thorp findes i mange forskellige betydninger i de germanske sprog, og det er svært at sige hvilken betydning, der er den oprindelige. I det middelalderlige danske lovsprog betyder torp udflytterbebyggelse, og mon ikke det er denne betydning, der bør lægges til grund for tydningen af navnet Sludstrup.

Det fortæller os også lidt om hvordan Sludstrup er opstået. En bestemt mand, der enten hed eller blev kaldt Slút, fik ideen til at flytte ud eller flyttede som den første ud til dette sted, og grundlagde dermed blev Slút’s udflytterbebyggelse, der med tiden blev til Sludstrup.

Sludstrup er beskrevet under Flakkebjerg Herred i Roskildebispens Jordebog fra omkring 1370. Ved det Antvorskovske Rytterdistriks opløsning i 1774 kom den til at hører under Antvorskov.

Sludstrup blev udskiftet i 1792. Udskiftningen er en stjerneudskiftning med samtidig udflytning.

På kirkekortet fra 1769 og på Th. Bugges kort fra 1771 kan det ses at Sludstrup var en fortelandsby. Den slags landsbyer er typiske i regionen og kendetegnes ved at landsbyen er opbygget omkring en forte – fællesareal – hvor der var kirke, gadekær, tofter / adgang til tofter uden tilliggende og eventuelt andet.

Når man sammenligner kortene fra 1769 og 1771 med landsbyen som den ser ud i dag, kan man se at landsbyen ikke har forandret sig meget. De huse, der ligger rundt om forten i dag er stort set placeret ligesom de huse der lå rundt om forten i 1769 og 1771. Ændringerne består i at der langs Sludstrupvej i begge ender af byen er bygget flere ejendomme.

Den ejendom, der i 1771 lå nordvest for kirken findes dog ikke i dag. Når man ser på landsbyen som den ser ud i dag er forten blevet væsentlig mindre, og det gør at nogle ejendomme ikke længere ligger rundt om forten. Samtidig er der sket en udbygning i begge ender af landsbyen, der gør at den i dag mere må betegnes som en vejlandsby end som en fortelandsby. Landsbyen har dog stadig et tydeligt præg af fortelandsby.

Roter din telefon