main menu
Ulvshale
Seværdigheder
Naturcenter i skoven
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Halvøen er dannet som strandvolde med kugleflint. Her findes strandenge, badestrand og rørskove, heder, moser, søer og skov. Et eldorado for fugle. Her er et rigt og afvekslende planteliv og insektliv samt spiselige, sjældne svampearter og hugorme. Fortidsmindet Skansen ligger på afgræssede arealer. Ved Naturcentret findes fugletårn. Der er egnede steder til lystfiskeri.
Afvekslende natur og Naturcenter
Ulvshale er et ungt landskab med en meget varieret natur, dannet som strandvolde af især flint fra Møns Klint efter sidste istid. Kysten består af strandenge i den nordvestlige del, badestrand med klitter mod nordøst og udstrakte rørskove i syd. Bagved er enge, overdrev, heder, moser, søer samt blandet løv- og nåleskov.

Fugle- og planteliv
Fuglelivet er meget alsidigt. På strand­engene især er ynglende ande- og vadefugle, og i Ulvshale­skoven ses mange småfugle. Forår og efterår kommer masser af trækfugle såsom svaner, gæs, ænder, rovfugle, duer og drosler, der ofte raster i længere tid for at samle føde. Om vinteren kan ses rovfugle, og på vandet raster en del dykænder.

Fra et fugletårn er der udsigt til Gåsesøen og engene syd for Naturcentret på Ulvshalegård. På Naturcentret er der udstilling og naturinformation, bl.a. foldere om Ulvshale og Nyord. Stedet er et godt ud­­gangspunkt for gåture.

Ulvshales geologiske dannelse fornemmes tydeligt i skoven. Her ses parallelt løbende strandvoldssystemer af kugleflint, adskilt af skovsumpe. Strandvolds­systemerne efterlader en meget bakket og stenet skovbund.

Plantelivet på Ulvshale er særdeles afvekslende. Her findes alle de karakteristiske planter for strand­enge, ferske enge, heder og løvskov. Ualmindelige arter som tarmvridrøn, der ellers kun findes på Bornholm, og flere orkidé-arter vokser på halvøen.
Roter din telefon