main menu
Reersø kirke
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Reersø kirke er smukt beliggende, på en bakketop ud mod Vejlen. Kirken er opført i 1904 i særpræget stil. Meget skønne mosaikruder. Ved kirken ses endnu løskøbelsesmærket. De 16 sten er lig med de 16 gårde på Reersø.

Reersø kirke blev bygget i 1903-04. Opførelsessum 17.000 kr., hvoraf 10.000 kr kom fra staten. Kirken består af kor og tøndehævlet skib med et lille spir mod vest. 

Reersø kirke er smukt beliggende med en skrående kirkegård ned mod Vejlen. Der er to kirkegårde. Den sidste blev indviet i 1940, og har er en mindelund for faldne i treårskrigen og 2. verdenskrig. På den ældre kirkegård ligger forfatteren Thorkild Gravlund (1879-1939) begravet. Thorkild Gravlund blev født og døde på Reersø, og boede her fra 1903.

Nord for kirken står 16 sten omkring en mindesten. Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 købte 16 gårde sig i 1801 fri af Helsingegården. Stenene blev rejst i 1901 som minde om frigørelsen og hentyder til de 16 gårde, som var i landsbyen dengang.

En del af gårdene i den gammel bydel ligger stadig der, som de gjorde omkring år 1800.

Gå en tur i mellem de gamle, smukke, velholdte gårde og nyd den specielle atmosfære, som omgiver stedet.

Reersø kirke
Strandvejen 17
4281 Gørlev
58855738
Roter din telefon