main menu
Gisseløre
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Landtangen Gisseløre har fra gammel tid beskyttet en naturlig havn i bunden af Kalundborg Fjord. I nutiden har den stor betydning som et lettilgængeligt naturområde for byens indbyggere og besøgende. Tangen og hele den inderste del af Kalundborg Fjord har siden 1942 været udlagt som vildtreservat.

Landtangen Gisseløre har fra gammel tid beskyttet en naturlig havn i bunden af Kalundborg Fjord.

I nutiden har den stor betydning som et lettilgængeligt naturområde for byens indbyggere og besøgende.

Tangen og hele den inderste del af Kalundborg Fjord har siden 1942 været udlagt som vildtreservat. Her må der ikke drives jagt, og hunde skal føres i snor, så ynglende og rastende fugle ikke unødigt skræmmes væk.

Selv om man kunne antage, at det travle havnemiljø er forstyrrende for fuglelivet, ses mange havfugle, og Gisseløre er en meget vigtig ynglelokalitet. Der er f.eks. Toppet Skallesluger, Blishøne, Gråand, Strandskade og Stor Præstekrave.

Ude på det gamle fyrtårn holder Skarven til. Den ses ofte med vingerne udbredt til tørring, da de ikke er vandafvisende som hos andre svømmefugle.

Landtangen har også stor betydning som tilholdssted for de fugle, der overvintrer i Kalundborg. Troldanden med den lille "top" på hovedet kan ses i meget stort antal om vinteren, såvel som Hvinand, Taffeland og Bjergand - især i kolde vintre.

At Gisseløre ligger i Storebæltsregionen, hvor nedbøren er et par hundrede mm lavere end landsgennemsnittet, giver også grundlag for et specielt dyre- og planteliv.

Alger: Tang er egentlig store alger, som ikke har rødder, men indtager vand og næring direkte fra havvandet.

Langs hele Gisseløre ses brunalgen Blæretang. På lavt vand findes også grønalger, der kendes på deres stærkt grønne farve. Grønalgen Tarmrørhinde ligner opblæste, tarmlignende rør. På dybere vand findes rødalger, der i stormvejr skylles op på stranden.

Blomster: I de kystnære plantesamfund på Gisseløre er planterne fordelt efter deres evne til at vokse i mere eller mindre saltholdig jord.

På Strandengen i læsiden af tangen, har jorden størst saltkoncentration, fordi den skiftevis tørrer ud og bliver oversvømmet. På resten af tangen er der overdrevsnatur hovedsagelig bestående af græsser.

Salturt er en af de planter, som kan tåle mest salt. Den er rødlig uden løvblade og med sukkulente stængler. Desuden findes Strandasters med lilla blomster og gul midte.

Efter radiostationen på den brede del af Gisseløre findes en af de sjældne planter i Vestsjælland, Aksærenpris. Den har klare blå blomster samlet i et aks og aflange takkede blade. Den er meget sjælden og udrydningstruet.

Længere ude mod spidsen er der store flader, som i sensommeren er dækket af Strand-malurt. Den kendes på små, gule blomster, smalle, grålige blade og en aromatisk duft.

En sjælden art som Skrænt-Star ses også på Gisseløre. Denne spinkle halvgræs er i Danmark kun kendt fra Nordvestsjælland og Bornholm. En anden sjælden art er Dansk Astragel. Trods navnet har den hovedudbredelse på de tørre centraleuropæiske stepper. I Danmark vokser den kun, hvor nedbøren er meget lav.

Sommerfugle: På Gisseløre ses mange forskellige insekter og iøjnefaldende dagsommerfugle, f.eks. Storplettet Perlemorssommerfugl og Blå-fugl.

Roter din telefon