main menu
Bispegården
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Bispegården, der ligger i Adelgade i nærheden af Vor Frue Kirke, er opført i årene 1450-1480 af biskoppen i Roskilde. Han boede her, når han besøgte Kalundborg for at ordne sine forretninger og klare sine gejstlige forpligtelser. Bygningen bruges i dag til kunstudstillinger og restaurant.

Bispegården, der ligger i Adelgade i nærheden af Vor Frue Kirke, er opført i årene 1450-1480 af biskoppen i Roskilde. Han boede her, når han besøgte Kalundborg for at ordne sine forretninger og klare sine gejstlige forpligtelser.

Efter reformationen blev Bispegården i 1538 udstykket og solgt i fire dele. Gennem årene blev den atter samlet hos en ejer.

Siden 1917 har Bispegården været ejet af Kalundborg Kommune, der har brugt bygningen til forskellige formål - bl.a. kommunekontor og beboelse.

1978-80 foretog Kalundborg Kommune en gennemgribende, men nænsom restaurering. I den forbindelse skabtes nogle af de smukkeste udstillingslokaler på Sjælland. Førstesalen blev indrettet til mødelokaler.

Den vestligste del af Bispegården er senere indrettet til restaurant.

Den 3. juli 1981 åbnede den første kunstudstilling i lokalerne. Det var en udstilling med den lokale maler Hans Sørensens værker. Udstillingen blev besøgt af ca. 2000 gæster.

Roter din telefon