main menu
Nyvangskirken
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Den moderne kirkebygning - opført 1967-74 - står som et monument over tidens ypperste kirkearkitektur. Kirkens arkitekt har ladet sig inspirere af sin lærer, Kaare Klint, der fuldførte byggeriet af Grundtvigskirken i København.
Den moderne kirkebygning - opført 1967-74 - står som et monument over tidens ypperste kirkearkitektur. Kirkens arkitekt har ladet sig inspirere af sin lærer, Kaare Klint, der fuldførte byggeriet af Grundtvigskirken i København. Det høje sadeltag og de forskudte kamgavle er gode beviser på denne inspiration.

Det sekskantede rum er velfungerende både æstetisk og akustisk. De fire gulvvaser er tegnet og udført af keramiker Lise Jonas, mens prædikestol, kors, lysestager, lamper og døbefont er tegnet af arkitekten. Alterbord og døbefont er udført i Ølandsmarmor.

Orglet er tegnet af arkitekt Peter Paludan og bygget af firmaet W. Frobenius. Det blev indviet i 1981, har tre manualer og 25 stemmer fordelt på 1920 piber og er i sin opbygning og intonation et usædvanligt orgel, hvilket ikke mindst skyldes den 16 fods (ca. 5 m) basun, der er en nyskabelse inden for nordeuropæisk orgelbyggeri.

Roter din telefon