main menu
Klosterskov
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Klosterskov blev tilplantet i 1997 med hovedvægt på bøg og eg. Af hensyn til variationen er der også plantet nåletræ. Langs ydergrænserne er anlagt brede skovbryn med mange forskellige danske træer og buske. En række tidligere søer og moser i området er genskabt, og nye anlagt.

Skoven er anlagt på en del af Klostergårdens jorder, som ejedes af Kalundborg Kommune. I 1995 købte Skov- og Naturstyrelsen 47 ha af arealet med henblik på at plante ny skov.

Skoven blev indviet samme år, hvor Dronning Margrethe II afslørede en sten med skovens navn og plantede skovens første træ (et afkom af Kongeegen i Jægerspris Nordskov) ved indgangen til det ny skovareal ved Lerchenfeldvej.

Klosterskov blev tilplantet i 1997 med hovedvægt på bøg og eg. Af hensyn til variationen er der også plantet nåletræ. Langs ydergrænserne er anlagt brede skovbryn med mange forskellige danske træer og buske.

Der er desuden indplantet ammetræer som rødel, kirsebær og lærk. Ammetræerne vokser hurtigt de første år, giver læ for de små bøge og tvinger dem til at vokse hurtigt og lige op mod lyset. Når bøgetræerne har vokset sig tilpas store, begyndes fældningen af ammetræerne.

En række tidligere søer og moser i området er genskabt, og nye anlagt.

Visse arealer er bevaret utilplantede for variationens skyld.
Arealerne hverken sprøjtes eller gødes. Derfor er skoven plantet i rækker, så ukrudt kan bekæmpes mekanisk.
Ukrudt konkurrerer med træerne om vand og lys og skal derfor fjernes, så det heller ikke kan være levested for mus, der gnaver barken af og på den måde kan slå tusindvis af træer ihjel.

Langsomt (over 30-40 år) vil rækkerne blive mindre synlige i takt med, at  træerne udtyndes.

Efterhånden som træerne vokser sig store, indvandrer forskellige dyr og planter, som normalt findes i de danske skove. Fugle, som bygger rede på jorden og i buske, kommer med det samme. Men der vil gå årtier, før de typiske skovbundsplanter som f.eks. anemone indfinder sig. Jordbunden giver simpelthen ikke de rette vækstbetingelser.
Der er en stor bestand af råvildt i området.

Med sin beliggenhed umiddelbart op til Kalundborg by har skoven stor rekreativ betydning. Intentionerne er, at skoven skal have sammenhæng med Svendstrup og Vollerup Skove.

Man må

  • færdes til fods, i kørestol, med barnevogn eller handicapknallert overalt i skoven - også om natten
  • cykle på skovens veje og befæstede stier
  • ride på de anviste ridestier
  • samle bær, mos, svampe og blomster mv. til eget brug
  • benytte borde, bænke og bålplads
  • medtage hunde i snor
Roter din telefon