main menu
Vikingeagre ved Borup Riis
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Mellem Hulebækken og Pilebækken og afgrænset af landevejen og søen ligger agersystemet fra den forsvundne middelalderlandsby Borup Riis.

Agersystemerne blev fundet af smeden og skovarbejderen Svend Dyhre Rasmussen, da han opdagede lange rækker af sten. Professor Axel Steensberg bestemte stenrækkerne til at være skel mellem højryggede agre fra vikingetiden. Ved nærmere undersøgelser blev alle landsbyens agre blotlagt sammen med gårdtofter fra 5 gårde, som er blevet "forladt" i tidlige middelalder. På gårdtofterne i landsbyen kan udviklingen i bondehusets byggeskik følges, og på agrene kan der følges sikre tegn på omlægning og justering af skifter og agre gennem landsbyens 3-400 årige historie.

Navnet Borup er nævnt i Eline Gøyes jordebog - som Bothorp - og er bevaret i navnet Borup Gade  - et område i Dyrehaven - samt i Borup Kirke - det 800 årige egetræ, som blev stormens bytte i 1968.

Borup Riis har været bebygget allerede i den såkaldte bondestenalder omkring 4200-1800 f. Kr. Man ved ikke præcis hvor længe Borup Riis var beboet i denne periode, men man ved med sikkerhed at landsbyen var beboet igen fra ca. 500 f. Kr. til 100 e. Kr.

Selve landsbyen var lokaliseret til det område der stadig kaldes Borup Gade, og var sidst beboet fra ca. 950 til ca. 1200. I denne periode bestod landsbyen af 5 gårde og måske nogle huse, men mod slutningen af perioden blev hele området dyrket af en stor gård. Hver gård havde sin egen toft, der lå tæt ved gården, og var på ca. 1 tdr. land. Her blev der dyrket grønsager mv. til eget forbrug. Landsbyen fælles jorder på ca. 100 tdr. land blev dyrket i fællesskab af alle landsbyen bønder. Fællesjordene blev dyrket efter "alsædebrug", det vil sige at ca. en trediedel lå brak. Agrene blev ikke brugt til græsning, da der var græs nok i de omkringliggende skove.

Da landsbyen blev forladt omkring år 1200 var det måske på grund af en klimaændring. Perioden mellem 950 og 1200 var et klimatisk højdepunkt med varme og tørre somre og milde vintre. I årene efter 1200 kom der fugtige somre og talrige strenge vintre, og Borups agre har ikke kunnet brødføde befolkningen.

Roter din telefon