main menu
Hørhaven og Bavnen
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
I forbindelse med fredningen af Tystrup-Bavelse Naturpark i 1964 købte staten 2 gårde i Hørhaven øst for Vinstrup. Der er offentlig adgang til det bakkede terræn ned mod søen, og det er et godt sted at studere fugleliv - bl.a. er der mulighed for at se havørne.

Der er også et godt udsyn til Næsbyholm Storskov på søens modsatte bred. Udover havørne kan man være heldig at se både fiskeørne og - dog mere sjældent - kongeørne. Ud over disse fugle er der et rigt fugleliv ved og omkring søen. Mange trækfugle holder hvil her på deres lange færd både mod nord og mod syd, og der findes også mange fastboende fugle.

Udsigten fra Bavnen - der ligger 55 meter over havet - udover sølandskabet er enestående. Bavnen  har formentlig i gammel tid været anvendt til varslingspunkt. Hvis der var fare på færde blev der tændt bål på toppen, og bålet kunne så ses viden om - vel desværre også af fjenden, hvis det var en sådan der udgjorde faren. Der er stadig tradition for at tænde Skt. Hans bål på toppen - og så kan alle heksene i hvert fald se det og holde sig væk!

Roter din telefon